Jeg er ved at færdiggøre min gendigtning af Vølvens spådom. Teksten er på plads, men jeg mangler alle illustrationerne.
Her overvejer jeg stadig, hvilket udtryk, jeg skal benytte. Linoleumshøjtrykket er mit foretrukne, men tuschen har også været inde over.
Jeg overvejer denne forside. Her har jeg valgt højtrykket.
Åbningsstrofen lyder:
Hør mig,
Guder,
hellige slægter,
menneskebørn,
sønner af Heimdal,
høje og lave.
Odin vil,
at jeg,
Vølven røber
fjerne minder,
de første ting.
Jeg har efterhånden fået skåret nogle linoleumssnit.
Jeg mangler japanpapir, så jeg har ikke set trykkene endnu, kun på almindeligt papir, hvilket ikke giver noget godt indtryk. Tryksværten flyder for meget ud. Jeg foretrækker helt klart at trykke på japanpapir med en ske.
